Hvad er andropause — og eksisterer det egentlig?
Disclaimer: Denne artikel er vidensformidling baseret på klinisk forskning. Den erstatter ikke en individuel lægelig vurdering.
Kort svar
Andropause er ikke en medicinsk diagnose — det er et folkelig betegnelse for den gradvise aldersrelaterede testosteronnedgang hos mænd. Den kliniske term er late-onset hypogonadisme. I modsætning til kvinders menopause er der tale om et gradvist forløb over mange år, og ikke alle mænd med faldende testosteron udvikler kliniske symptomer. Symptomerne kan skyldes mange forhold — og kræver en individuel lægelig vurdering at afklare.
Hvad er andropause — og eksisterer det egentlig?
Begrebet "andropause" dukker op overalt: i medierne, i reklamerne for kosttilskud, på klinikkernes hjemmesider. Det præsenteres sommetider som mandens svar på menopausen — en biologisk overgang der uundgåeligt rammer alle mænd i en bestemt alder og kræver behandling.
Det billede er delvist rigtigt og delvist forkert. Og forskellen er vigtig.
Hvad der faktisk sker biologisk
Mænds testosteronniveau falder gradvist med alderen. Det er veldokumenteret.
Testosteron falder med gennemsnitligt 1-2% om året efter 40-årsalderen hos mænd. Det er en reel biologisk proces — men den adskiller sig på afgørende punkter fra kvinders menopause.
I modsætning til menopause, som er en universel og veldefineret proces forbundet med absolut gonadefejl, opstår andropause efter en gradvis nedgang i både hypothalamisk-hypofysær-gonadal akseaktivitet og testikelfunktion — en proces der typisk udvikler sig over mange år.
Det betyder to ting: for det første er faldet gradvist og individuelt — ikke alle mænd oplever det på samme måde eller samme tidspunkt. For det andet er det ikke alle mænd med faldende testosteron der udvikler kliniske symptomer.
Eksisterer andropause som diagnose?
Her er det vigtigt at skelne mellem folkelig sprogbrug og klinisk terminologi.
Late-onset hypogonadisme (LOH) er den term der oftest bruges til at beskrive den aldersrelaterede nedgang i testosteronniveauet hos mænd. Det anses for en mere præcis og videnskabelig betegnelse end andropause.
Andropause — klinisk betegnet late-onset hypogonadisme — rammer cirka 2,1-7,8% af mænd i alderen 40-79 år, med en markant stigende prævalens i ældre aldersgrupper.
Det er et vigtigt tal at forstå: langt fra alle mænd med aldersrelateret testosteronfald opfylder de kliniske kriterier for hypogonadisme. Et faldende testosteron er ikke det samme som en diagnose — og en diagnose kræver både symptomer og biokemisk bekræftelse.
Dansk Endokrinologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning er klar: testosteronmangel defineres som et lavt serum-frit testosteronniveau kombineret med symptomer og tegn. Isolerede lave værdier uden symptomer tolkes ikke som testosteronmangel.
Hvad der adskiller andropause fra menopause
Sammenligningen med menopause er nærliggende — men vildledende på flere punkter.
Menopause er universel: alle kvinder gennemgår det, det sker inden for et relativt afgrænset tidsrum, og det indebærer et absolut ophør af æggestokfunktionen.
Aldersrelateret testosteronfald er langt mere variabelt: ikke alle mænd oplever kliniske symptomer, faldet er gradvist over årtier, og testiklerne ophører ikke med at fungere — de fungerer bare lidt mindre effektivt.
Sammenhængen mellem aldersrelateret testosteronfald og late-onset hypogonadisme hos mænd er fortsat et kontroversielt koncept i forskningen. Det er ikke mangel på evidens for at testosteron falder — det er usikkerhed om i hvilken grad dette fald alene forklarer de symptomer mænd oplever.
Hvad symptomerne faktisk kan skyldes
Her er den klinisk vigtigste pointe.
De symptomer der typisk beskrives som "andropause" — træthed, nedsat libido, humørforandringer, faldende muskelmasse, øget mavefedt, koncentrationsbesvær — er reelle og velkendte. Men de er ikke specifikke for testosteronfald.
Patofysiologien ved late-onset hypogonadisme involverer komplekse aldersrelaterede forstyrrelser på flere niveauer af den hypothalamisk-hypofysær-gonadale akse — men forværrende faktorer som fedme, metabolisk syndrom og kroniske komorbiditeter spiller en betydelig rolle.
Det vil sige: de samme symptomer kan opstå som følge af:
Søvnmangel — som direkte undertrykker testosteronproduktionen og giver træthed, humørforandringer og nedsat libido. Læs mere i artiklen Hvad sker der i kroppen, når du sover?
Kronisk stress — som øger kortisol og undertrykker testosteron via HPG-aksen.
Overvægt — særligt abdominal fedme, som øger konverteringen af testosteron til østrogen og sænker SHBG. Læs mere i artiklen Træt, svagere og tungere — selvom du gør det rigtige
Depression — som hos mænd ofte præsenterer sig som energiløshed og initiativmangel frem for tristhed.
Metabolisk syndrom og insulinresistens — tæt forbundet med abdominal fedme og hormonforstyrrelser.
Det er præcis derfor en klinisk diagnose kræver mere end en blodprøve — og mere end en symptomcheckliste.
Hvornår er det relevant at undersøge nærmere?
Ikke alle mænd med aldersrelaterede symptomer har behov for en hormonel udredning. Men der er mønstre der gør det relevant.
Et mønster der tyder på at en vurdering er relevant:
Symptomerne er kommet gradvist over måneder til år
De påvirker flere områder samtidig: energi, libido, muskelmasse, humør og søvn
De lader sig ikke forklare af åbenlyse livsstilsfaktorer alene
De er vedvarende — ikke forbigående
Et mønster der tyder på at årsagen sandsynligvis er noget andet:
Symptomerne kom pludseligt eller i forbindelse med en specifik belastning
Søvnen er konsekvent dårlig eller kortvarig
Vægten er steget markant over kort tid
Stressniveauet er vedvarende højt
Læs mere om, hvornår TRT er relevant i artiklen Er TRT relevant for mig?
Hvad forskningen ikke understøtter
Det er værd at markere hvad evidensen ikke understøtter — fordi dette område er særligt udsat for kommerciel overforenkling.
Den danske Lægehåndbog fraråder eksplicit testosteronbehandling til raske ældre mænd med aldersrelateret testosteronfald uden dokumenteret hypogonadisme. Aldring i sig selv er ikke en indikation for behandling.
Kosttilskud der markedsføres til at "booste testosteron" og behandle andropause er ikke understøttet af klinisk evidens af samme styrke som godkendt medicinsk behandling. De kliniske studier der eksisterer er generelt små og af varierende kvalitet.
Sammenfatning
Andropause er et reelt fænomen i den forstand at mænds testosteron falder gradvist med alderen — men det er ikke en universel biologisk overgang der kræver behandling hos alle mænd. Den kliniske term er late-onset hypogonadisme, og diagnosen kræver både symptomer og biokemisk bekræftelse.
Symptomerne der beskrives som andropause kan skyldes mange forhold — søvn, stress, overvægt og depression er alle relevante at undersøge inden hormoner vurderes. En individuel lægelig vurdering er udgangspunktet.
Symptomerne beskrevet i denne artikel kan skyldes mange forhold og er ikke i sig selv tegn på testosteronmangel. Hvis du oplever symptomer der påvirker din hverdag, kan det være relevant at tale med en sundhedsprofessionel.
Ofte stillede spørgsmål
Er andropause det samme som manopause? Ja — "manopause" og "andropause" bruges om det samme fænomen. Ingen af dem er officielle medicinske diagnoser. Den kliniske term er late-onset hypogonadisme.
I hvilken alder starter andropause? Testosteron begynder at falde gradvist fra cirka 30-35-årsalderen med 1-2% om året. Symptomer optræder typisk fra 40-50-årsalderen — men varierer betydeligt fra mand til mand.
Skal alle mænd behandles for andropause? Nej. Langt fra alle mænd med aldersrelateret testosteronfald opfylder de kliniske kriterier for hypogonadisme og har behov for behandling. En diagnose kræver både symptomer og biokemisk bekræftelse ved gentagne blodprøver.
Er andropause det samme som lavt testosteron? Ikke nødvendigvis. Andropause beskriver et symptombillede. Lavt testosteron er en biokemisk måling. Begge dele skal være til stede for at diagnosen late-onset hypogonadisme kan stilles.
Hvad er forskellen på andropause og hypogonadisme? Hypogonadisme er den kliniske diagnose — stillet på baggrund af symptomer og blodprøver. Andropause er en folkelig betegnelse for det aldersrelaterede symptombillede. Ikke alle mænd med symptomer der beskrives som andropause, har hypogonadisme.
Kilder og faglige retningslinjer
Wu et al. / NEJM — Identification of late-onset hypogonadism in middle-aged and elderly men. New England Journal of Medicine, 2010
Theodorakis et al. — Testosterone therapy for functional hypogonadism in middle-aged and elderly males. Hormones, 2024
OBM Geriatrics — Andropause: A neglected disease entity. 2024
ScienceDirect — Late-onset hypogonadism: Clinical evidence, biological aspects and evolutionary considerations. 2021
Dansk Endokrinologisk Selskab — National behandlingsvejledning: Mandlig testosteronmangel, 2023
Sundhed.dk / Lægehåndbogen — Testosteronbehandling, opdateret 2024

