Er testosteronbehandling (TRT) sikkert?

Disclaimer

Denne artikel er vidensformidling baseret på klinisk forskning. Den erstatter ikke en individuel lægelig vurdering.

Kort svar

TRT er sikkert for mænd med dokumenteret hypogonadisme, når det ordineres korrekt og følges op systematisk. De største studier finder ingen øget risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde. Der er observeret stigninger i atrieflimren, blodpropper og hæmatokrit, som kræver monitorering. Langtidsdata — særligt vedrørende prostata — er fortsat begrænsede.

Er testosteronbehandling (TRT) sikkert?

Testosteronbehandling (TRT) har de seneste år tiltrukket sig stigende opmærksomhed — og stigende debat. Forskningen peger i forskellige retninger afhængigt af, hvem man spørger, hvilket studie man læser, og hvilken population der er undersøgt. Denne artikel gennemgår, hvad de centrale kliniske studier og guidelines faktisk siger — herunder hvor de er enige, og hvor de stadig er uenige.

Hvad er udgangspunktet i Danmark?

Den danske Lægehåndbog (opdateret februar 2024) er klar i sin linje: i Danmark er hypogonadisme hos mænd den eneste dokumenterede indikation for testosteronbehandling. Det adskiller dansk praksis fra eksempelvis USA og Storbritannien, hvor indikationsgrundlaget i praksis er bredere.

Lægehåndbogen understreger desuden, at testosteronmangel defineres som et lavt serum-frit testosteronniveau samtidig med symptomer og tegn — isolerede lave værdier uden symptomer tolkes ikke som testosteronmangel.

Hjerte-kar-risiko: Det største spørgsmål

TRAVERSE-studiet (NEJM 2023)

TRAVERSE er det hidtil største randomiserede kontrollerede studie til at evaluere kardiovaskulær risiko ved TRT. Studiet randomiserede mere end 5.200 mænd i alderen 45-80 år med eksisterende eller høj risiko for hjerte-kar-sygdom til daglig transdermal testosterongel eller placebo.

Hovedresultatet: TRT var non-inferiørt over for placebo hvad angår forekomsten af alvorlige kardiovaskulære hændelser (MACE). Men studiet viste også en øget risiko for ikke-fatale arytmier, venøse tromboemboli og frakturer i testosterongruppen.

Det europæiske ekspertpanel

Et europæisk ekspertpanel (Zitzmann et al., Andrology, 2025) konkluderer, at TRAVERSE leverede robust evidens for, at TRT ikke signifikant øger risikoen for alvorlige kardiovaskulære hændelser — og at disse fund er i overensstemmelse med tidligere meta-analyser.

Den danske Lægehåndbog

Lægehåndbogen er mere forsigtigt formuleret og noterer, at selv om det store studie ikke viste øget forekomst af kardiovaskulære events overordnet set, blev der observeret øget risiko for lungeemboli, atrieflimren og nyresvigt i den behandlede gruppe.

Samlet billede: De store studier er enige om, at TRT ikke øger risikoen for hjerteanfald eller slagtilfælde hos dokumenteret hypogonadale mænd. Men den statistisk signifikante stigning i atrieflimren og blodpropper undersøges fortsat. Mænd med tidligere tromboemboli bør vurderes særligt grundigt.

Hæmatokrit og polycytæmi: En reel, men overvåget risiko

Testosteron stimulerer frigivelsen af EPO fra nyrerne og kan dermed øge mængden af røde blodlegemer. Polycytæmi kan blive et problem for ikke-anæmiske mænd med risiko for vaskulær sygdom — det fremgår af både Lægehåndbogen og EAA-guidelines (Corona et al., 2020).

EAA angiver konkret, hvornår der skal handles: hæmatokrit bør måles 3-6 måneder efter opstart og derefter årligt. Overstiger det 54 %, bør TRT seponeres, indtil niveauet falder til et sikkert niveau.

Risikoen er reel, men håndterbar med systematisk monitorering.

Prostata: Hvor bekymrede bør man være?

Lægehåndbogen skriver: TRT kan næppe fremkalde prostatakræft, men testosteron kan stimulere eksisterende kræftceller til forøget vækst. Prostatakræft bør derfor udelukkes inden opstart. I korttidsstudier er der ikke påvist øget risiko målt med PSA — men langtidsdata mangler.

TRAVERSE tilføjer et positivt fund: der var ingen stigning i prostatakræft eller prostatarelaterede hændelser i TRT-gruppen.

EAA anbefaler fortsat PSA-måling og digital rektalundersøgelse hos mænd over 40 år inden opstart.

Samlet billede: Kortsigtede studier giver ikke anledning til alarm. Men fraværet af solide langtidsdata er et argument for løbende monitorering.

Fertilitet: En midlertidig, men vigtig effekt

TRT undertrykker kroppens egen hormonproduktion og reducerer dermed sædproduktionen. EAA anbefaler gonadotropinbehandling som alternativ, når fertilitet er ønsket hos mænd med sekundær hypogonadisme.

Effekten er i de fleste tilfælde reversibel efter ophør, men varierer individuelt og kan tage adskillige måneder.

Psykiske effekter og velvære: Uklart billede

Lægehåndbogen er direkte: indikationerne for TRT ved kognitive og psykologiske forstyrrelser er fortsat uklare, og studier har givet varierende resultater. TRAVERSE viste positive effekter på sexlyst og depression i behandlingsgruppen — men disse resultater gælder mænd med dokumenteret hypogonadisme, ikke raske mænd med let faldende testosteron.

Træthed, humørsvingninger og energitab kan skyldes mange forhold og er ikke i sig selv tegn på testosteronmangel.

Hvad afgør sikkerheden?

Forskning fra Lægehåndbogen, EAA og TRAVERSE peger samlet på tre centrale parametre:

1. Diagnosen

Behandlingens sikkerhedsprofil er bedst dokumenteret hos mænd med klinisk bekræftet hypogonadisme — ikke hos mænd med symptomer alene.

2. Administrationsformen

Transdermal og intramuskulær administration anses som ligeværdige, men transdermal foretrækkes ofte ved opstart. Oral behandling frarådes som regel på grund af varierende absorption.

3. Løbende monitorering

Systematisk opfølgning på testosteron, hæmatokrit, lipider og PSA anbefales af både danske og europæiske guidelines.

Hvad forskningen samlet set viser

Den nuværende evidens tyder på, at TRT er sikkert for mænd med dokumenteret hypogonadisme, når det ordineres korrekt og følges op systematisk. De største studier finder ingen øget risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde. Der er observeret stigninger i atrieflimren, blodpropper og hæmatokrit, som kræver monitorering. Langtidsdata — særligt vedrørende prostata — er fortsat begrænsede.

Symptomer som træthed, nedsat libido eller humørforandringer kan skyldes mange forskellige forhold og er ikke i sig selv tegn på testosteronmangel.

Hvis du oplever symptomer, der påvirker din hverdag, kan det være relevant at tale med en sundhedsprofessionel.

Artiklen er skrevet af Maria Pico Almsgaard, sygeplejerske og sundhedsiværksætter.